En ny og spændene sæson står for døren, og klubbens ledelse skal til at gøre klar til sæsonen.
Denne tekst er tænkt som inspiration til klubbens ledere, det meste har I sikkert allerede overvejet og har med i Jeres planer og overvejelser.
Det kunne være brugbart at lave en oversigt over:
· Kluboversigt
· Aktivitetsplan
· Forældremøde
· Trænermøde
· Spiller rekruttering
· Leder / træner rekruttering
· Udstyr
Hvilke hold har vi tilmeldt turneringen, hvilke spillere er der på holdene, hvilke trænere er tilknyttet, hvad er kontingentet.
Har klubben en hjemmeside er det muligt at placere en del af oplysningerne der. Men en samlet oversigt over hold og kontaktpersoner er ret vigtig.
Samtidig kan en liste laves til hvert enkelt hold, således at spillerne og evt. forældre har mulighed for at komme i kontakt med hinanden.
Hold | Træningstid | Sted | Træner navn, tlf. og e-mail | Holdleder navn, tlf. og mail | Diverse |
| | | | | |
| | | | | |
Aktivitetsplan for klubben:
Hvornår starter turneringen for de enkelte hold, hvornår er der kurser i klubben, hvornår er der fest etc.
At få kommunikeret den slags oplysninger er ret vigtigt for klubbens sociale miljø
| Oktober | | November |
1 | | 1 | Klubfest |
2 | | 2 | |
3 | | 3 | |
4 | Arrangement i Centeret | 4 | |
5 | | 5 | |
6 | | 6 | |
7 | SFO turnering | 7 | |
8 | SFO turnering | 8 | Herre1, dame1 og U17 |
9 | | 9 | Minifloorballstævne |
10 | | 10 | |
11 | Herre1 træningsweekend | 11 | |
12 | | 12 | |
At indkalde forældrene til et møde er altid fornuftigt. Afhængig af størrelsen på klubben kan alle forældre indkaldes samlet eller holdvis, og en god ide er at placere mødet lige efter holdets træning, og ikke lade det vare mere en maks. 1 time. Husk forældre har mange pligter og aftaler, så gør det så kort som muligt, og byd gerne på kaffe/vand.
På mødet vil forældrene blive introduceret til de der har med holdet at gøre samt erfare hvilke retningslinier og forventninger trænerne/klubben har med/til holdet.
Det som er vigtigt er at klubbens værdigrundlag afspejler sig i trænernes holdning.
Nogen af de opgaver der er forbundet med at være forældre er blandt andet, kørsel til kampe, tøjvask, hjælp til sekretariat samt andre mulige opgaver.
Ved at klubben fortæller hvad der gælder for at være i klubben, har I overfor forældregruppen signaleret at I står for.
I sæsonoptakten er det en god ide at samle alle trænerne til et fællesmøde. Det kan være en weekend eller bare en hverdagsaften.
Snak om hvad det er klubben forventer af trænerne og hvilket værdigrundlag, som trænerne gerne skal afspejle.
Trænerne er klubbens ansigt overfor mange, derfor er det vigtigt at de er ’klædt godt på’. Trænermødet kan samtidig bruges til at diskutere ideer og træningstiltag, således at der er en faglig udvikling ligeså.
Ungdomstrænerne kan få en snak med herre1 træneren, om mulighederne for at have nogen af klubbens herre1 spillere med på ungdomstræninger ind i mellem.
Trænermødet kan ligeså bruges til at snakke om mulighed for kurser eksternt, det er vigtigt at der er en gulerod for trænerne, så de kan udvikle sig.
Samtidig kan der snakkes om mulige hjælpetrænere, som kunne træde til, som er spillere i dag.
Spiller rekruttering:
Der er altid behov for at få nye spillere til klubben, og når det drejer sig om ungdomsafdelingen er det ret afgørende.
Statistikken siger, at det er de færreste unge over 15 år som skifter til nye sportsgrene. Derfor er det vigtigt at få dem ind i klubberne tidligt. Som 10 årig spiller de unge måske 4 sportsgrene, det bliver til 2 når de er 12-13 år og når de er 15 år, er det en sportsgren.
For en klub er det jo ret vigtigt at kunne tilbyde spillerne nogen gode oplevelser i klubben, der gør at de har lyst at blive i sporten og klubben.
Men i sæsonstarten kan følgende overvejes for at skaffe nye spillere til klubben:
- Nuværende spillere kan tage 2 kammerater med til træning
- Der kan laves et åbent arrangement i hallen
- Trænerne kan være gæstelærer i skolen / SFO’en / klubben
- Arrangere noget i byens gågade/center/bymidte for at synliggøre sig, eksempelvis kunne det være en speedshootingkonkurence.
- Arrangere turnering eller andet på skolen, gerne som en udendørsaktivitet, for at synliggøre sporten blandt eleverne
- Opsætte plakater på skoler, biblioteker og andre fornuftige steder
Skal en klub have en stor senior og ungdomsafdeling, er det blandt de yngste spillere at der skal tiltrækkes mange til klubben / sporten.
Leder og trænerrekruttering:
Der er altid behov for nye trænere og ledere. At rekruttere dem er en konstant proces. De fleste vil ofte ikke have lyst at blive ledere / trænere, udfra den argumentation at de ikke har tid.
Her er det vigtigt at klubben kan vise hvad kræves der at være træner, hvilke ansvarsområder er der og hvad kræver det af tid. Ofte kan det hjælpe hvis der kan dannes et team, således at der er to til at varetage en stilling.
Det gør det også lettere hvis den ene ’falder fra’, så står klubben ikke helt uden en leder.
Brug forældremøder til at inddrage dem, og tænk på mulighederne med at bruge bedsteforældre eller efterlønnere.
Når klubben får en leder, så gør jeg den tjeneste og spørg om hvad vedkommende godt kunne tænke sig at gøre. Det ville være ærgerligt at sætte vedkommende til at være træner, hvis vedkommende hellere vil bage kage til kampene for de små hold.
Uddannelse er en vigtig faktor, ofte vil ledere igen bruge tiden som undskyldning, samt at jeg har ikke brug for at lære noget nyt. Men på kurser får du faglig inspiration og nye ideer til dit lederarbejde. Derfor er det vigtigt at uddanne lederne løbende, det kan gøres enten ved at bruge forbundets kurser, eller lave nogen internt i klubben eller i samarbejde med naboklubber.
Alle vil gerne være med på en succes, derfor er det vigtigt at skabe nogen gode rammer for lederne, så de syntes det er sjovt og spændene at være leder. For gør de det, så vil det smitte af på deres arbejde i klubben og dermed vil der jo ske en positiv udvikling i klubben.
Glade ledere = glade spillere = en positiv klub i udvikling.
Hvad har klubben af bolde, kegler, veste, mål og stave til nye spillere. Hvem har nøgler til skabet hvor det er? Den slags spørgsmål kan være en god ide at holde styr på inden sæsonstarten.
Endelig kommer det problem mange klubber har, nemlig boldene, der kan forsvinde rigtig mange bolde i løbet af en sæson, hvor de ryger hen er et af de store spørgsmål i livet.
Men hold lidt stram justits med at alle bolde kommer ind, det er sjovere at have mange bolde til træning end slet ikke nogen