Minifloorball og 3-mandsfloorball er en og samme sag
Minifloorball er 3 mod 3 på en mindre bane, hvor der spilles uden målmand.
I minifloorball behøver en klub blot 3-4 spillere for at have et tilbud om at kunne komme ud og spille kampe i form af stævnedeltagelse. Minifloorball er derfor et utroligt vigtigt redskab for nye klubber og nye hold.
Skal 3-mandsfloorball erstatte den traditionelle floorball?
3-mandsfloorball er et ekstra tilbud til dem der har lyst at bruge det, der vil stadig være den traditionelle floorball.
Men som klubberne oplever en større stigning til de enkelte hold, vil der være en stor forskel på de enkelte spillere, og alle vil gerne med ud og spille kampe. De der ikke er så gode endnu og som har brug for at blive bedre, for dem vil det være oplagt at komme ud og spille minifloorball, og med tiden vil de så blive sluset ind på det egentlige hold. Hermed har klubben et tilbud, til de nye spillere som ikke er gode nok til at komme ud og spille kampe. Dermed bliver det lettere at fastholde dem i klubben, og den positive spiral fortsætter.
Hvorfor ikke spille almindelig turnering i årgangene U7 til U11?
Fordi at vi gerne vil at de årgange spiller floorball på børns præmisser frem for de voksnes. Hvorfor overføre et voksenkoncept til børn?
En floorballbane er noget større for de tre årgange i forhold til en voksen, det vil svare til at en voksen skulle spille på en bane der var 60-70m lang!
Det er næppe de fleste der har lyst til det!
I fodboldens verden har de lavet nogle interessante konklusioner:
- Små børn som målmænd på store mål er ikke en god ide. Det letteste sted at score på en lille målmand er højt i målet, her er det masser af plads. Det vil sige at de unge spillere lærer at skyde højt, da det er nemmest at score mål. Men som senior er det lige omvendt. Der hvor det lettest at score mål, er nede i målet, ikke oppe! Det vil sige, at i den motoriske guldalder, lærer vi dem noghet andet end der er hensigtsmæsigt
- Ved at have 3mandsstævner i U7-U11, skal nye klubber kun have 3-5 spillere for at komme ud og spille stævner. Det vil sige det er enkelt og let at komme i gang, fremfor nu, hvor klubben i marts skal tilmelde et hold, der spiller kampe i november. De idrætter der gør det let at dyrke deres sport, det er dem der får fremgang.
- Teknisk udvikling sker bedst ved at hver spiller har så mange afslutninger, så mange pasninger, så mange driblinger og er med i spillet så meget som muligt. Ved at spille på en bane der er 20x10 fremfor 40x20, bliver der langt mere spil, langt flere afslutninger, og endnu vigtigere meget mere involvering af den enkelte i spillet.
Finalen i U11 ved landsstævnet, her var der en afslutning på mål hvert 30 sekund!
I fodbold er det gået op for dem hvor vigtigt det er at spille på mindre baner og med mindre antal spillere på banen. De har lavet undersøgelser af forskellen på at spille 4mod4 fremfor bare 8mod8. det gave følgende interessante statistik
-
135 % flere afleveringer, 260 % flere scoringsforsøg, 500 % flere mål, 225 % flere 1mod1 situationer, 280 % flere driblinger og finter
- Så kunne de konkludere at de fleste spillere (88%) havde 3-4 gange flere aktioner i de fleste af kategorierne, 14 af 16 spillere havde over 19 afleveringer i 4mod4, og kun 3 ud af 16 havde over 12 afleveringer i 8mod8
Young players need freedom of expression to develop as creative players, they should be encouraged to try skills without fear of failure, at a young age winning is not the most important thing, the important thing is to develop creative and skilled players with good confidence. Arsene Wenger, Arsenal FC
Det er dette vi gerne vil, udvikle spillerne og lade dem spille i et miljø hvor det er enkelt at organisere, hvor der er en række stævner, så nye spillere kan komme hurtigt ud og spille. Et miljø hvor der ikke er end samlet slutstilling, men blot en lang række kampe til et stævne, hvor du møder mange forskellige, og hvor der er maget mere plads for at skabe udvikling. Det andet interessante aspekt er at vi har spurgt to af verdens bedste spillere Ketil Kronberg og Matthias Hoffbauer, om hvordan udvikler vi bedst muligt spillere i alderen U7 til U11, begge svarede lad dem spille på små hold, gerne 3 mod 3 og på en lille bane
Samtidig er der i en årgang enorm stor forskel på børns fysik, der kan være op til 5 års forskel på to drenge født det samme år, rent fysisk. En 11 årig dreng kan have en fysik som en på 13 år, og omvendt kan en anden have en fysik som en på 9 år. Der er ikke den store tvivl om hvem der vil gøre sig bedst på en floorballbane på 70-80m!
Den spillere med en fysisk fordel, han har et klart forspring, men vil det gøre ham til en bedre floorballspiller? Næppe, da han oftest vil udnytte sin fysik, men som spillerne bliver ældre, så vil det blive udlignet, og han har ikke noget stærkt kort mere. Resultatet kan jeg se fra de andre idrætsgrene, de spillere der fysisk var de andre overlegne, de stopper alt for ofte. For pludselig er det ikke dem der er de bedste mere, de levede på deres fysik, og glemte at udvikle teknikken!
I fodbold har de unionsmesterskaber i U14-U16, her er 75% af alle spillere født i de første 6 måneder! Er man en bedre spiller fordi man er født i første halvår, nej naturligvis ikke, men de har en bedre fysik, og det gør at trænerne satser på dem, i stedet for de spillere der er mere tekniske. En stor spiller fylder mere på en bane end en lille klejn.
På den Nordiske børne og Ungdomskonference i oktober 2005, fremlagde en af foredragsholderne, at undersøgelser fra Sverige viser at de der internationalt var gode som 14 årige, det var dem der var født først på året! De havde et fysisk forspring, samme undersøgelse viser at de der var de bedste som 14 årige i Sverige, yderst sjældent var dem der var bedst når de blev 18-20 år, så var de overhalet af andre fra samme årgang!
Teknik skal leges ind og jo tidligere det sker, jo bedre! Men et er at træne teknik til træning et andet er hvilket miljø der spilles under i kamp. Her spiller man for at vinde, eller gør man?
Det må vel være for at udvikle spillerne, at de under kamp bliver matchet mod en god modstander, og de skal prøve deres teknik af. Det er vel det, som skal udvikles frem for at vinde.
Som Morten Olsen landstræneren udtalte: 1.holdet skal vinde, det skal ungdomsholdene ikke, det er fint hvis de gør, men ikke det som er det afgørende!
For hold der spiller for at vinde, der vil man ofte være i et miljø med tilråb som: Pas nu på, spil sikkert, ikke tage chancer, hold på bolden.
Dette er ikke just et miljø der er befordrende for at skabe udvikling. Det er soleklart at vi skal opfordre og opmuntre vores spillere til at tage chancer, til at turde drible, til at turde udfordre ens modspiller. Det vil selv klart gå galt mange gange, men det at de prøver gør at de bliver til det, og det er i ungdommen grundstene for teknikken ligges. Hvis det ikke er som unge de lærer det, ja så er det for sent.
Hvor ofte har du set trænere rose når spillerne forsøgte noget kreativt, men det kiksede hver gang? Jo flere gange spilleren prøver det, jo bedre bliver han til det. Det koster, men hvis han ikke lærer det som ung, så lærer han det aldrig!
Derfor skal vi spille stævner for de unge, hvor de spiller en masse kampe, og hvor der ikke er nogen endelig vinder. For når der ikke er en vinder, så er incitamentet og presset fra forældre og trænere væk, nu spilles der for at udvikle og ikke for at vinde. Hermed kommer vi virkelig langt med talentudvikling.
Det interessante er at hvem er det der går i stillingen, det er forældrene og trænerne, i LANGT højere grad end børnene.
Lad børnene spille på børns niveau.
Husk der er kun en vinder, og alle andre er tabere, vi vil gerne fastholde flere og skabe mange vindere på sigt.
På den fælles nordiske Børne og ungdomskonference der afholdes hvert tredje år, hvor eksperter kommer med forskning på udviklingen indenfor dette felt, havde både de norske og svenske undersøgelser vist følgende:
Børn 5-12 år
o foregår på børns præmisser (HAK princippet, Halvdelen Af Kampen skal alle være med)
o leg og alsidighed
o kun lidt konkurrence
o ingen ’topning’ af hold
Det interessante der lå bag dette var at det var blandt interviews fra børn at dette gjaldt, dette er hvad børn gerne vil.
Hvorfor slutter mange unge med at være aktive i idrætten
o de mistrives,
o for meget fokus på konkurrencer
o skole
o præstationspres
o
er ikke ’sjovt’
3mandsfloorball er teknisk det mest udviklende der findes. Der er langt flere afslutninger, der er langt flere pasninger, der er langt flere 1 mod 1 situationer, der er langt flere driblinger og der er langt mere bevægelse i forhold til traditionel floorball.
DaFU har lavet undersøgelser fra nogen af kampene fra den danske UMBRO liga, her er det tankevækkende hvor få afslutninger og pasninger der er:
Som spiller skal du i 1 periode regne med at udføre
11 pasninger
2 offensive afleveringer (aflevering til medspiller på modstanders halvdel)
½ dribling
1½ skud
Det er på 20 minutter, det er ikke særlig meget og ikke særlig udviklende, specielt når der så spilles på en for de små spillere ret stor bane.
Vi skal tænke langsigtet og hvad der udvikler floorball på bedst, det er så hurtigt som muligt at få gang i flere klubber der har børne og ungdomsfloorball på programmet. I dag har vi en meget lille turnering, der er faktisk få hold tilmeldt turneringen, vi skal have langt flere hold med, men det tager tid at bygge det op! Derfor skal vi arbejde målrettet på at få langt flere 3mandsfloorballstævner op og stå, og at det bliver en integreret del af klubberne.