| Den 1. april 2012 går Kanal Sport på yousee bredbånds tv udbud. Dette betyder at mindst 300.000 husstande i Danmark får adgang til den nye tv-sportskanal som hver fredag vil sende live floorball i forbindelse med Friday Night Floorball konceptet. |
|
 |
Kanal Sport er finansieret af Danske Spil, og det kommer deres udsendelser i særdeleshed til at bære præg af. Det er således planen at skærmen bliver en form for interaktivt live-betting modul, hvor der altså bruges skærmplads til betting delen i forbindelse med sportsudsendelserne.
Dette nye tiltag betyder samtidig at Dansk Floorball Union har præciseret reglerne for matchfixing i floorball, herunder betting på egne kampe som hører under begrebet matchfixing. Det er vigtigt at understrege at reglerne ikke er nye, men nu blot kræver særlig opmærksomhed grundet de nye forhold for afvikling af floorballkampe.
For matchfixing i Dansk Floorball Union gælder følgende med hjemmel i lovene: Hvad er matchfixing: Matchfixing defineres ved at et resultat af en floorballkamp eller floorballkampens begivenheder i øvrigt, enten er aftalt på forhånd, eller er påvirket af andre interesser end rent sportslige. Inden for matchfixing opererer man med 3 niveauer:
a) Spil på egne kampe: Personer, der individuelt spiller på bestemte udfald i kampe som de selv deltager i, og for egen vindings skyld.
b) Organiseret fællesskab: Flere personer, der i en forening spiller på bestemte udfald i kampe, hvor een eller flere i fællesskabet selv deltager, og for egen eller andres vindings skyld. c) Organiseret kriminalitet: Store syndikater, der f.eks med trusler om vold, afpresning eller ved bestikkelse forsøger at påvirke spillere, dommere, trænere eller ledere til at sikre et bestemt udfald af en kamp. DaFUs bestyrelse behandler alle sager omkring matchfixing i floorballkampe, og sager kan medføre sanktioner som: 1. Udelukkelse af DaFU jf. DaFU love § 9, stk. 9 2. Politianmeldelse jf. straffelovens § 279 - DaFU love § 9, stk. 9: Hvis bestyrelsen finder, at en person har optrådt illoyalt over for unionen eller dens interesser, kan den indstille til repræsentantskabet, at personen suspenderes eller ekskluderes fra alle aktiviteter afholdt af unionen eller dele heraf.
- Straffelovens § 279:For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.
|
Danmarks Idræts Forbund & Dansk Floorball Union står som hovedarrangør af de sportslige tilbud som Danske Spil benytter i deres betting tilbud, imens har Danske Spil udformet den spillelovgivning som er gældende for betting hos Danske spil. DaFU understreger hermed, at med tiltaget omkring floorball på oddset, at regelsættet nu også omfatter alle floorballkampe i Unihoc Floorball Ligaen.
Særligt skal reglerne i §25 understreges: "Spilleren har forbud mod at spille på de idrætskampe, hvori denne selvdeltager som sportsudøver, eller på idrætskampe, hvor spilleren medvirker til match-fixing. Væddemål af denne karakter vil blive afvist eller efterfølgende ophævet, og allerede ved begrundet mistanke herom vil Danske Spil videregive spillerens navn og oplysninger om spillet til det relevante sportsforbund.
Du kan hente hele regelsættet her
DIF har i deres infomagazin "DIF Opinion" også haft fokus på match fixing - læs mere her: |
|