Projektansvarlig i Øst:
Overordnet projektansvarlig: Jonas Kold, mail@jonaskold.dk - tlf. 30 51 82 45
Hovedtræner: Frederikrik Bloch, fkbloch@hotmail.com - tlf. 28 43 48 20
Nyheder:
Samling i Benløse den 12. februar 2012 - Emne: Teknik - Nyhed fra samlingen den 12. februar 2012 Bruttotruppen for årets talentgruppe for Øst er udtaget Scout samling i Hvidovre den 11. oktober 2011 (årgang 96/97) Samling i Helsingør den 8. maj 2011
Samling i Solrød den 6. november 2011 - Emne: Mental tilgang
Kommende samlinger:
13. december 2011 - Brøndby (Idrættens Hus)
Opstart af udviklingsprojekt for ungdomsspillere årgang 91-94
DaFU starter nu et udviklingsprojekt for spillere i aldren 15-19 år med støtte fra Danmarks Idræts forbund (DIF). Ideen med projektet er at være med til at optimere talentudviklingen generelt. I alt for mange år har der ikke været fokus på talentudviklingen, men med midler fra DIF er det nu blevet muligt at oprette et tilbud til de unge floorballtalenter under DaFU. Projektet er regionsopdelt og for Øst-Danmark er det cheftræner Frederik Bloch (Vanløse) assisteret af Jesper Frank Christensen (Hafnia) og Mike Gøbel (Herlev), som kommer til at stå for samlingerne.
Projektets overordnede målsætning:
Projektets overordnede målsætning er at optimere talentudviklingen så spillerne udvikler et mere elitært niveau. Det sekundære mål at sikre bedre organisatorisk synergi og kommunikation imellem landstræner, regionstrænere og klubtrænere. Vores hensigt er at skabe et miljø, hvor spillerne får mulighed for at få ny inspiration til deres floorball samt at give dem en indsigt i, hvad det kræver at være med på topniveau. Udviklingsprojektet er ikke et regionshold udelukkende for de bedste spillere, men et udviklingshold, hvor der er fokus på at forbedre de spillernes indstilling til floorball samt at skabe ny inspiration, som hver enkelt spiller kan drage nytte af i sin videre udvikling.
Projektet i praksis
Projektet er forankret i DaFU, men det er vigtigt at klubberne føler ejerskab i projektet og derfor er ”nærhed” til klubberne et vigtigt element. Planen er, at samlingerne skal foregå forskellige steder på Sjælland, så det ikke er spillere fra de samme klubber, der skal rejse langt hver gang. Samlingerne vil være gratis at deltage i og vil typisk foregå over en dag (dog vil forplejning være for egen regning) – og bestå af to træningspas samt teori-undervisning.
Der vil blive afholdt 8-10 samlinger årligt, hvoraf de første 3 samlinger vil fungere som scouting-samlinger for at se så mange spillere an som muligt. Ud fra de tre første samlinger vil vi evaluere og udtage en gruppe af spillere, som vi vil arbejde videre med på de efterfølgende samlinger, der vil have et givent floorball-relevant tema
Temaer
(foreløbige med mulighed for ændringer)
-
Elitementalitet og kultur – hvad kræves det, hvis man vil være den bedste?
-
Kost- og ernæring – den nemmeste vej til præstationsforbedring.
-
Styrketræning – muskelmasse, muskelstyrke og eksplosivitet. Hvad er vigtigt?
-
Konditionstræning – ’floorball-fysiologi’. Hvad er god ”floorball-form”?
-
Floorball teknik – træningsprincipper
-
Floorball taktik – system og struktur: hvordan man besejrer et ”bedre” hold.
-
Mentaltræning med fokus på at yde det optimale i kamp. (få styr på nerverne og nervøsitet).
Det er vigtigt at pointere, at den udvalgte gruppe af spillere ikke er en fastlåst trup – det vil således være muligt for jer som trænere at komme med input i forhold til spillere, der har flyttet sig markant, eller nye talenter der er kommet til, efter projektets start. Det er ligeledes vigtigt at pointere, at man ikke er ”ude” af projektet, fordi man fravælges til en enkelt samling. Der vil løbende blive evalueret i samråd med klubtrænerne, og spillere kan komme til og falde fra.
Hvordan kommer man med til samling?
I har som klubtrænere det bedste kendskab til spillerne, og derfor bedes I indstille spillerne til samlingerne. I forbindelse med indstilling af spillere, ser vi meget gerne, at I indstiller dem i en prioriteret rækkefølge, maksimalt 5-6 spillere, og af pladsmæssige årsager vil vi i regionstrænerteamet give endeligt tilsagn, om hvem der skal med på de enkelte samlinger. Som regionstrænere valuerer vi egenskaber som seriøsitet, fightervilje og udviklingsambitioner meget højt. Fysiske, tekniske og taktiske egenskaber er vigtige, men grundlæggende ønsker vi fortrinsvis spillere, der gerne vil udvikle sig og tager sin floorball så seriøst som muligt, på samlingerne. Efter samlingerne vil vi løbende evaluere den enkelte spillers indsats, for at vurdere, hvilke facetter der kan forbedres.
Spillere skal indstilles til Frederik Bloch (se kontaktinfo nederst), som vil træffe endelig beslutning om, hvem der kommer med på de enkelte samlinger
Kommunikationen mellem klubtræner og regionstræner bliver afgørende for, at projektet kan blive en succes, derfor vil vi løbende tage kontakt til jer med opfølgning på projektet. Endvidere vil I løbende kunne følge med i udviklingen omkring projektet på DaFU´s hjemmeside.
Udbytte for spillerne
Vores udgangspunkt for samlingerne er, at spillerne skal kunne tage noget med hjem som kan bidrage til at skabe udvikling hos den enkelte og som de kan videregive til holdkammeraterne hjemme i klubberne.
Udbytte for trænere og ledere
Ligesom vi håber, at spillerne skal udvikle sig og tage noget med hjem fra de enkelte samlinger, er det også vores målsætning at samlingerne skal være forum for udvikling og vidensdeling mellem trænere og ledere. Ungdomstrænere (alle årgange) og ledere er yderst velkomne (faktisk vil vi opfordre) til at deltage på samlingerne, for at få inspiration, eller give feedback til os som regionstrænere.
Vi håber meget fra trænerteamets side, at I ønsker at være med til, at projektet kan lykkes, så vi sammen kan løfte talentudviklingen.
Skulle I have yderlige spørgsmål omkring projektet, er I meget velkomne til at kontakte Frederik Bloch for nærmere information.