Repræsentantskabet er DaFU's øverste organ og består udover unionens bestyrelse af én repræsentant fra hver medlemsforening med tale- og stemmeret.
Repræsentantskabet vedtager DaFU's love, godkender bestyrelsens beretning og unionens regnskab. Derudover fastsætter repræsentantskabet unionens medlemskontingent og turneringsafgifterne, ligesom repræsentantskabet vælger medlemmer til DaFU's bestyrelse.
De ordinære repræsentantskabsmøder afholdes to gange årligt, med årsmøde i foråret og budget- og strukturmøde i efteråret. I tiden mellem de ordinære repræsentantskabsmøder varetager DaFU's bestyrelse den daglige ledelse af unionen.
Du kan læse mere om DaFU's repræsentantskab i
DaFU's love, § 5 -7.
Se og download materiale fra DaFU's repræsentantskabsmøder
her.